|
Rekordmange spilkonsoller under
juletræerne i år
… men hvilket system skal man som forbruger gå efter?
Danskerne køber spilkonsoller som aldrig før. Pr. 1. december 2009 er
der i Danmark solgt 32.000 flere spilkonsoller end på samme tid sidste
år – som i øvrigt var rekord år. Samtidig viser erfaringerne at de
næste par uger inden jul er det tidspunkt på året, hvor der sælges
allerflest spilkonsoller og spil.

Vælg rigtigt fra starten
’Spilkonsoller er blevet allemandseje, men de henvender sig til
forskellige målgrupper og har forskellige styrker. For at undgå
skuffelser juleaften er det vigtigt, at man investerer i det rette
system fra starten’, fortæller Annette Jacobsen, der er formand i
Multimedieforeningen.
For at hjælpe forbrugerne i den travle juletid giver
Multimedieforeningen her en oversigt over de tre spilkonsoller på
markedet - Xbox 360, PlayStation 3 og Nintndo Wii:
Xbox 360
Microsofts Xbox 360 henvender sig efterhånden til en meget bred
målgruppe, da prisen er lav og mængden af musik- og sociale-spil er
større end nogensinde. På Xbox 360 kan man spille online med vennerne,
hente spil på Xbox LIVE, tjekke og opdatere sin Facebook- og
Twitter-konto, streame indhold fra pc til tv samt downloade og streame
HD film via Zune Video Store. Xbox 360 har en dedikeret brugerskare,
der i snit køber mere end 8 spil om året, og der findes mere end 1.000
spil til Xbox 360 og flere end 30 millioner mennesker er på Xbox LIVE.
Til næste år kommer Microsofts ’Project Natal’, hvor man kan spille
helt uden controller.
PlayStation 3
Sonys PlayStation 3 henvender sig både til den seriøse konsolspiller og
til hele familien, der kan samles om konsollens populære musik og
quizspil. PS3, som PlayStation 3 kaldes, er en high definition
multimedie-maskine, der kan afspille Blu-ray film, hjemmevideoer,
familiebilleder og musik. Det er gratis at spille online via
PlayStation Network, hvor man også kan se tusindvis af gratis
musikvideoer med VidZone-tjenesten og til næste år kan man leje film i
HD kvalitet. Også PlayStation er langt fremme med bevægelsesfølsom
styring, og den lille nye PS3 model bruger 30 mindre strøm end
tidligere. PS3 brugere køber i snit 13 spil om året.
Nintendo Wii
Nintendo Wii henvender sig primært til børnefamilier og folk der ikke
spiller så meget. Her er fokus på den bevægelsesfølsomme styring og
ikke på high definition, grafik og mediecenterfunktioner som hos PS3 og
Xbox 360. Nintendo Wii har stor succes med sport- og fitness spil, og
der udvikles en masse tilbehør, som styrker samspillet mellem bruger og
konsol. Nintendos brugere køber i snit lige over 2 spil om året.
’So ein ding’ bedømmelse
Så sent som i går anmeldte ’So ein ding’ på DR2 alle tre systemer. Xbox
360 fik bedømmelsen 4 ud af 6, PS3 5 ud af 6 og Nintendo Wii 1 ud af 6.
Indslaget kan ses på
http://www.dr.dk/dr2/soeinding.
Håndholdte konsoller
Udover de stationære systemer, der tilsluttes et tv, så findes der
håndholdte systemer som Nintendo DS og PlayStation Portable (PSP), hvor
man både kan købe spillene fysisk og downloade dem fra nettet.
Yderligere information: Annette Jacobsen, Multimedieforeningen, 23 44
84 20.
|