Pressemeddelelser
Nyhedsservice




Forside » Nyheder » Kommentar   

------------------------------------             20/11 2003             ------------------------------------                                                                                               
                                                                                                 
Kommentar fra Multimedieforeningen om dopamin og voldelige computerspil

Flere medier beretter i dag om sammenhængen mellem dopamin og voldelige computerspil.

Oplysningerne kommer fra professor Albert Gjedde fra Århus Universitetshospital.

I Multimedieforeningen ønsker vi en nuanceret debat om computerspil, og hilser ny forskning velkommen. Vi er dog i tvivl om, hvorvidt der her er tale om nye forskningsresultater.

Ifølge et notat fra Sundhedsstyrelsen den 18. juni 2003 findes der kun én undersøgelse fra 1998, der er udført på mennesker og har relation til computerspil.

Læge Peter Torsten Sørensen fra Sundhedsstyrelsen skriver i notatet:

"Det beskrevne forsøg viser primært, at PET-skanning kan anvendes til at påvise forandringer i hjernens transmitteraktivitet ved ændret adfærd og kan måske tyde på, at der frigøres dopamin, også hos mennesker, i forbindelse med en given indlæringssituation. Der skal dog udføres flere og større undersøgelser før det bliver muligt at drage mere sikre konklusioner vedrørende dopamins rolle som neurotransmitter, betydningen heraf for hjerneaktiviteten og sikkert påvise en øget dopaminfrigørelse i forbindelse med en læringssituation som fx computerspil."

"Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at overlæge Albert Gjedde, PET-enheden Århus Kommunehospital, påtænker at udføre et større forsøg for at afklare dopamins rolle ved computerspil, men det har ikke været muligt at få kontakt med Albert Gjedde i forbindelse med udfærdigelsen af dette notat."

Læs hele notatet på: http://www.medieraadet.dk/html/computerspilsrap/pdf/dopaminresponsum.pdf

Hvis professor Albert Gjedde har kendskab til flere og større undersøgelser er det ærgerligt, at disse forskningsresultater ikke har været tilgængelige for Sundhedsstyrelsen og Medierådet, og vi sidder tilbage med en række spørgsmål:

Er nye og større undersøgelser kommet til siden 1998?
Hvis ja. Hvorfor er de ikke med Sundhedsstyrelsens notat?
Er dopamin et problem?
Hvilke andre aktiviteter (sport, sex, opgaveløsning mv.) danner ellers dopamin?
Hvad er andre danske forskeres holdninger til problemstillingen?
 

Multimedieforeningen, Langelinie Allé 35, 2100 København Ø, tlf.: 72 27 00 00, kontakt@multimedieforeningen.dk