Pressemeddelelser
Nyhedsservice




Forside » Nyheder » Pressemeddelelser   

Verdens største spilmesse opruster

22/6 2010: Verdens største computerspils-messe E3 er netop overstået - 60.000 spilfolk fra hele verden var på plads i Los Angeles

E3-messen bød i år på store nyheder - både de første 3D computerspil samt Microsofts og Sony PlayStations nye bevægelsesfølsomme controllere.

De besøgende kunne desuden få et smugkig på en række af de store, længe ventede spiltitler som Battlefield 3, Medal of Honor, Fallout: New Vegas, Call of Duty: Black Ops., Gears of War III og Halo: Reach.

Underholdningsbranchens mastodont
På trods af finanskrisen omsatte computerspil sidste år for ca. 250 milliarder kroner. Hermed har de interaktive spil overhalet biograffilm og allerede til næste år forventes spilmarkedet at være dobbelt så stort som den samledes musikbranche.

Den enorme verdensomspændende succes skyldes bl.a. at computerspil ikke længere kun er før børn. Den gennemsnitlige computerspiller er i dag over 30 år og de fleste populære spil henvender sig i dag til hele familien, der spiller computerspil som alternativ til at se TV.

Største spilmesse nogensinde
Mens alle andre messer skæres ned i år, så var E3-messen større end nogensinde, og over 60.000 computerspils-entusiaster, nørder, forretningsfolk, kendisser og journalister fra hele verden besøgte E3-messen i år, hvor spiludviklere fra hele verden fremviste de nyeste computerspil til pc og konsoller som Playstation, Xbox og Nintendo Wii.

Yderligere information: Henrik Groth, hg@kom2.dk, 40 52 23 08


 

Multimedieforeningen, Langelinie Allé 35, 2100 København Ø, tlf.: 72 27 00 00, kontakt@multimedieforeningen.dk