Pressemeddelelser
Nyhedsservice




Forside » Nyheder » Pressemeddelelser   

Fra bandekrig til computerkamp

Computerspil - nyt våben i kampen mod vold og hærværk i Ishøj
Kan computerspil være med til at dæmme op for den stigende vold og hærværk, som landets belastede boligområder oplever i disse år?

Kæmp på computeren i stedet for på gaden
I Ishøj gør man nu et forsøg med at møde de unge i øjenhøjde og støtte dem hvor deres interesse er. Ideen er at få de unge til at kæmpe med og mod hinanden på computeren i stedet for på gaden.

Initiativet indledes på lørdag den 24. oktober i Vejleåparken i Ishøj. Under navnet G2 Cup (læs Ghetto-Cup) er alle boligområdets unge inviteret til en dag i det lokale beboer- og kulturhus, hvor de kan dyste mod hinanden i forskellige former for computerspil.

Fokus på de unges evner og interesser
’Mange unge i Vejleåparken keder sig, hvilket ofte ender med uroligheder, bilafbrændinger mv. Med computerspilsturneringen G2 Cup og den efterfølgende fokus på de unges evner og interesse for de interaktive spil, vil vi skabe nogle ordnede forhold og gode aktiviteter i de unges egen boldgade’, fortæller Jesper Langebæk, der er leder af den områdebaserede indsats i Vejleåparken – Kulturbroen, som står bag arrangementet.

Computerspil er social lim
At det netop blev computerspil, som Kulturbroen satser på, er ingen tilfældighed. Ved siden af fodbold har computerspil i årevis været de unges fortrukne fritidsbeskæftigelse og mange unge har oparbejdet enorme færdigheder i de interaktive spil.

Bedre integration
’Samtidig fungerer computerspillene som social lim, der får de unge til at stå sammen. De spiller med og mod hinanden, kigger de dygtigste over skuldrene, hjælper med tips og tricks mv. og mange mødes i Ungdomsklubben eller privat og spiller. Det er denne sociale proces vi gerne vil styrke med dette initiativ’, fortæller Jesper Langebæk, der også forudser at fokus på computerspil vil have en gavnlig effekt på integrationen i området, da både mange danske og etniske unge spiller.

Kulturbroen Vejleåparken regner med at op mod 100 unge mellem 10 og 20 år vil dukke op til arrangementet på lørdag, der har følgende program:

G2 Cup 24. oktober
Kl. 12: Turnering i fodboldspillet FIFA begynder
Kl. 13: Den lokale rap-stjerne ERKAN spiller koncert
Kl. 14: Den professionelle computerspiller SIDNEY LEE stiller op mod de unge i kampspillet TEKKEN
Kl. 15: Landets bedste COUNTER STRIKE spillere udfordrer de unge talenter
Kl. 16: Konkurrencer i anderledes computerspil som DJ HERO og LIPS
Kl. 17: Danmarksmesteren i FIFA udfordrer de unge talenter
Kl. 18: Vejleåparkens FIFA mester er fundet
Sted: Stenbjerggaard Beboer- & Kulturhus, Østergården 19 A, 2635 Ishøj

Se også www.kulturbroen.net
Yderligere information: Henrik Groth, 40522308, hg@kom2.dk

 

Multimedieforeningen, Langelinie Allé 35, 2100 København Ø, tlf.: 72 27 00 00, kontakt@multimedieforeningen.dk