I takt med konkurrencen i Google sponsorerede søgeresultater vokser og Google Adwords som medie vokser i komplicitet, bliver det mere og mere nødvendigt, at udnytte de muligheder der ligger i systemet, for at skabe en konkurrencemæssig fordel. Det betyder også at den løbende Adwords optimering af annoncer, søgeord, landingssider m.v. kun er blevet vigtigere med tiden, for at skabe en sund og profitabel kampagne. Du får her 5 hurtige tips til at forbedre din Adwords kampagne.

1. Kend dit marked

Det første du bør gøre er at opbygge en god forståelse for den niche som du opererer i. Dette inkluderer alt fra demografiske data om dine kunder til søgeadfærd i Google søgeresultater. Jo mere viden du har om dit marked og din målgruppe generelt, jo bedre kan du i princippet også kommunikere med dem, med henblik på at få dem til at købe dit produkt eller din ydelse. Start derfor med at gøre dig nogle klare overvejelser om, hvilke behov dit produkt løser, hvem der kunne være interesseret i at købe dit produkt og til hvilken pris.

Når du har opbygget bedre viden om din målgruppe, kan du snart gå igang med at foretage flere analyser af deres søgeadfærd. Idag findes der flere gratis værktøjer i markedet så som Google Keyword Planner, hvor du både kan identificere aktuelle søgeord, hvor meget trafik hvert søgeord i gennemsnit kan akkumulere, gennemsnitlige klikpriser og meget mere. Du bør dog også udvide din søgen til brugen af andre søgeordsværktøjer, såfremt du vil have en dybere forståelse af dine søgebrugere.

2. Opsæt konverteringssporing

En af de helt store fordele ved at benytte sig af Google Adwords og PPC annoncering generelt er, at du helt præcis kan se, hvor dit annoncebudget bliver brugt. Omvendt kan du også se hvor meget omsætning der kommer ind og præcis hvilket søgeord eller annoncere der var med til at skabe en konvertering. Derfor er det vigtigt at opsætte konverteringssporing fra start, så du ved hvor dine penge bliver brugt.

En af de største fejltagelser som virksomheder begår er, at de annoncerer i blinde og dermed ikke ved hvor de skal sætte ind i forhold til optimering. For at få en bæredygtig kampagne er du nød til, at foretage løbende analyser og justeringer efter behov. Selv små ændringer over tid kan gøre en stor forskel for din overordnede ydelse. Sørg derfor for at få sat konverteringssporing op og evt. igennem Google Analytics, så du får al brugeradfærd med, også efter brugeren har klikket på din annonce.

3. Optimer dine landingssider

For at få flere til at konvertere fra din annonce, er du også nød til at tage et nærmere kig på den landingsside som du sender brugeren til. Først og fremmest er det vigtigt, at du ikke bare sender brugere til din forside. Sørg for at linke til den mest relevante landingsside på din hjemmeside eller webshop, om dette er en kategoriside, en produktside eller noget helt tredje.

Dernæst skal du sørge for at din landingsside også kommunikerer optimalt til de besøgende. Sørg for at have en applerende title, meta, overskrift, brødtekst, billeder i høj kvalitet, evt. video og en klar call-to-action. Overvej også om dit layout er mest hensigtsmæssig, om der ting der kan gøres bedre og overvej at lave en split-test imellem 2 forskellige landingssider, for at finde den der virker bedst.

4. Brug annonceudvidelser

Igennem annonceudvidelser i Adwords, kan du tiltrække flere kliks og heraf opnå en højere CTR, der også påvirker din kampagnes kvalitetsresultat positivt. I Adwords findes der flere forskellige annonceudvidelser, herunder undersidelinks, adresseudvidelser, opkaldsudvidelser, appudvidelser, infoudvidelser m.m. Brug de udvidelser der giver mest mening for netop din forretning.

Annonceudvidelser er også en god måde til at skille dig ud fra konkurrenterne. Slå f.eks. på dine unikke sellingpoints med infoudvidelser. Med disse udvidelser kan du blive præsenteret meget mere markant i søgeresultaterne, hvilket i sidste ende har med at resultatere i flere salg. Husk også at teste på hvilke annonceudvidelser der bidrager til de bedste resultater.

5. Skalér dit annoncebudget og voks

Hvis din Adwords annoncering viser sig at bære frugt og skabe en sund ROI, hvorfor så ikke skalere det? Du kan gøre dette langsomt indtil du er helt sikker på at alt kører som det skal. Så længe din konverteringssporing er sat korrekt op, så kan du spore ned til mindste detalje. Nogle virksomheder bliver forskrækket når der tales om at skalere budgettet, da de er bange for at det så løber løbsk. Men når du kigger på tallene, så kan skalering virkelig være med til at få en virksomhed til at vokse hurtigt.

Hvis du er usikker på at tiden er inde til at skalere dit budget, så tag det i små skridt og over længere tid. På den måde løber du ikke nogen stor risiko og kan tilpasse løbende, i takt med at dit marked ændrer sig. Der er heller ingen der siger du bør køre med det samme annoncebudget i alle måneder. Mange virksomheder er f.eks. ramt af sæsonudsving, hvorfor det giver god mening at tilpasse annoncebudgettet måned for måned.

Dette gæsteindlæg er skrevet af Jesper Damtoft, ekspert i SEO og Adwords-optimering i Citona der hjælper firmaer med markedsføring i søgemaskiner.